Tro til salg!?


Kirken - også folkekirken - er ikke en salgsorganisation! - og den "køber ikke ind" i sproguniverset, hvor kunder, salg, profit, reklame og lignende udtryk figurerer. Men det mest grundlæggende er vel nok, at kirken ikke konkurrerer på markedet om menneskers gunst, som én ud af mange spillere på postmodernismens teater; for Kirkens udgangspunkt er, at der intet er på siden af, overfor eller over Guds Åbenbaring i Kristus Jesus, åbenbaret i de hellige skrifter og støttet af de kristne bekendelsesskrifter.

At lave et TV-program, hvis åbenlyse hensigt er at "få flere kunder i butikken" med udgangspunkt i reklamefolks paradigmer, fortæller uden omsvøb, at man har underkastet sig kommercialismens og kapitalismens forståelse af, at alt kan sælges, det er bare et spørgsmål om pris og evnen til at omsætte kernebudskabet til salgsslogans; det kan derfor ikke undre, at man kommer frem til en beatboks-monolog uden noget udgangspunkt i det bibelske vidnesbyrd ej heller en henvisning til åbenbaringens Gud. Det bliver en slags pladderhumanisme - som i sig selv sandsynligvis har sin berettigelse - men absolut ingen plads i Kirken.

Jeg er glad for, at bispens søn heller ikke fremførte den i kirken, men skuffet over, at han overhovedet gik med i projektet - tilsyneladende med bind for øjnene...

Kirken har til alle tider - fra begyndelsen af i Evangeliet og Brevene - været en modkultur til de fremherskende religioner, magter og myndigheder; og det er efter min bedste overbevisning også vejen frem for Kirken i postmodernitetens virvar. Guds mission foregår dog udelukkende i diverse kirkelige fællesskaber og de kristnes naboskaber; derfor må kirken se de udfordringer i øjnene den står overfor, og forkynde et rekontekstualiseret evangelium - og specielt "det største bud i loven" - hver gang den enten møder sine medlemmer - eller dem der endnu ikke er det - i gudstjenester og kirkelige handlinger! Et rekontekstualiseret evangelium tager højde for i hvilken sammenhæng og større kontekst den bibelske tekst står, men tager i lige så høj grad højde for, igen at sætte den ind i den kontekst og sammenhæng kirken og tilhørerne er i her og nu - man kan derfor aldrig tage forrige års prædiken, salmevalg og bønner frem igen til dagens virkelighed, for så er man ikke længere tidssvarende, og hvad værre er ej heller på bølgelængde med Guds Ånd og den gudstjenestefejrende forsamling på det pågældende sted.

Jeg har i tidligere blogindlæg argumenteret for en større farverigdom i kirken ved brug af kirkens egne farver baseret på kirkeåret, og jeg har ligeledes i et andet indlæg argumenteret for at bruge diverse musiske stilarter som passer til budskabet og den pågældende gudstjenestetype, men i særlig grad den gudstjenestefejrende forsamling - ja sågar i detaljer at gå helt ned til ændring af musikstil i forbindelse med valget af enkelte salmer, sange og musiske indslag. Er det så at "give køb på" kirkens kærneværdier, og så at sige blive en spiller på postmodernitetens teater? Hertil er svaret et højt og tydeligt: "NEJ - aldrig!" - det er såmænd bare at følge med tiden og rekontekstualisere evangeliet, og dermed at tage skridt bort fra den "frelste" konservatisme, som igennem årtier har præget den, og som har ført til faldende dåbstal, færre konfirmander og færre på kirkebænkene... Og det var vel ikke Guds Mission vel?

Featured Posts
Recent Posts
Search By Tags
Follow Us
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square